Flaaet fra skaebnen min
Fjernet i doedsoejeblikket
Et nyfoedt barn jeg var blot
Da de mig i mosen fandt
Nattens yngel bar spaed
Svoebt i menneskehud
Gennem sti og krat
Til runesten, til blot
Kvad synges til min sjael
Varnt blod overhaeldes krop
Som slaegt de var
Til fjende de blev, de viste ansigt
Deres pinsler, elendigheden
Sindssyg fra barnsben, forseglet skaebne
Jeg blev ondskabt
Tvunget til vanviddets natlige dans
Drevet af deres hunger til blod
I sind runger kvad:
"Hver nat soeg offer
Vor sult at ende
Intet flaesk
Du er vor munds gaest
Intet mod
Straffen betales med eget blod"
Verset gentog sig i vinden
Vendt tilbage uden min byrde...
