De entede Tosens Hiemkomst Hun vaer I morck Skog faren vild Sneens Tepper hafde bredet sig hen Paa Stien hiem - hendes eeneste Ven Om hun bare kunde Folge Stiernernes Baner Ey hun skulde vildfare Blandt disse morcke Graner Skogens morcke Arme forbarmede sig ofver dend fremmede Giest Giorde hende vaer I siine inderste Tankers Veemod At I Bergekongens Kammer torstes efter Christenblod De Underjordiske: "Det nermer sig stille: Een sorgeklest Pige Sidder derinde med foldede Hender Hun sender een Bon til det himmeldske Rige" Ofver hendes Hode Det drybber fra Qviist Draabe for Draabe some Blodet Fra Kroppen til Jesu Christ Pigen: "Aa, eismal I ein uggin Skog Eg kjenn at I Kveld I Kveld tenkjer ingen paa meg" Eles esperaram o retorno da donzela Perdida ela estava, na escuridão da floresta -Seu único amigo O caminho para casa- escondido pela neve que se espalhava Oh, podia ela senão Seguir as trilhas Ela não estaria perdida Entre esses escuros espruces Braços de madeira envolveram a convidada Sua canção, para ela, triste foi Os salões da rainha montanha clamaram por sangue cristão O mundo subterrâneo: "Perto, uma donzela em pesar Suas mãos unidas em uma oração Uma ladainha surge no céu, acima" Dos ramos em cima De sua cabeça, Gota por gota como sangue Do corpo de cristo A donzela: "Ai de mim, perdida nas profundezas da floresta Esta noite, eu sinto e sinto medo Ninguém se lembra de mim"