Havet ligger stille hen
På Vandet sejler brave Mænd
Snart Længslen finder den hjemlige Strand
De beder at Gud får dem trygt i Land
Et Sagn de fik af Fædre med
Om Havets dybe Grusomhed
Men trods de gamles vise Ord
De ej Klabautermanden tror
Og Himlen mørkner og Stormen tager til
En grusom Skabning sig vise vil
Skibet ruskes i Havets Skum
Sømænd vil lide en Skæbne så grum
Klabautermanden
Dødens Varsel på det åbne Hav
Fortabte Sømand
Havet skal være din våde Grav
Men pludselig på Skibets Dæk
Sig rejser alle Sømænds Skræk
Væsnet fra den kolde Dis
Varsler kommende Forlis
De beder for Livet
Da Skibet slår læk
Men mændenes Gud
Synes langt, langt væk
Klabautermanden
En stormfuld Sø
Da ved enhver Sømand
At han skal dø
Klabautermanden
Dødens Varsel på det åbne Hav
Fortabte Sømand
Havet blev din våde Grav
Den Nat gik de Døden i Møde
Skibet blev fundet forladt og øde
Ingen ved hvor de forsvandt hen
30 Mænd kom aldrig hjem…
