Ben og brusk og tænder i sortenmuld forgår Sten og Aske, skind og træ, alt vil det med tiden forsvinde Fra verdens vidder Være for evig bortglemt Bag råddenskabens retning Tror du om dig selv andet Blodet for længst tømt ud af stormand og træl Tarme strækket lange af bonde og kriger Ofret er det samme, villigt eller ej Til mosevand liv er viet Tiden til tørv resterne forvandler Under mørkets muld eller i mosens mudder Fra dagen det druknes For verden begraves Lever det i mindet dit