Angantyr

På sin moders grav

Angantyr


Bag stammer skjult under skovens krone 
Forhøjning af jord gemmer på umærket grav 

Et nyfødt barn sultent græder 
Læber blå, kulden er kommet 
Fjerne ører i aftendisen hulkene hører 
Gråbens gule øjne ser menneskebarnet uden moder 

Mangel af mad fik fattig families fader 
At lægge den lille på nygravet grav 

Et nyfødt barn sultent græder 
Læber blå, kulden er kommet 
Fjerne ører i aftendisen hulkene hører 
Tågens tæppe trækker sig tæt 

I anstrengt armod, moder til to 
Forsøgte sine børn at forsørge 
Fra fattigdommens fjendskab flygtet 
Det tredje hende i døden drog 

Ladt alene tilbage på sin moders grav 
Drengebarnets spæde røst i kulden forsvinder bort 

Flokken af natdyr, forhøjningen sig nærmer 
Bidske blikkes bjæffen varsler voldsom valfærd 

Flammer over flokdyr flyver 
Barske brøl barnet beskytter 
Med mørket i ryggen og med brændende bryst 
En skare af skygger 
Skovsat søn fra sikker død stjæler 

Forseglet er nu hans fremtid 
Til tidens tåger at tjene