Tom: E
E E
[Verse 1]
E E A E
Når dagene endte og vi andre gik til ro
A E B7
så sad han der alene i ternede futsko
E E A E
længst væk i mørket, ingen talte til ham der
A E B7 E
han sagde, en stund alene er det bedste man har
[Verse 2]
E E A E
Vi hørte i mørket hans åndedrag der pev
A E B7
støv og skidt i lungerne var en del af hans liv
E E A E
han lod aftenen falde, mens han tændte sin cigar
A E B7 E
Som en stille glød i mørket husker jeg min bedstefar
[Verse 3]
E E A E
Han såede marken med myldrende frø
A E B7
Der fløj ud i verden når vestenvinden føg
E E A E
Han ku vente på regnen i uger i træk
A E B7 E
som faldt så hårdt og nådesløst at alt blev skyllet væk
[Verse 4]
E E A E
Men når regnen den faldt stille og vinden den holdt læ
A E B7
så stod kornet til min skulder og så stod kornet til hans knæ
E E A E
I den slags rige tider ku det nogen gange ske
A E B7 E
at han nynnede i mørket når vi ingen ting ku se
[Bridge]
E E A E
A E B7 E
hmmmm..... (nynnes frit over melodien)
[Verse 5]
E E A E
I den slags rige tider ku man spørge om lov
A E B7
til at kravle op til bedstefar, når man mente han sov
E E A E
Det eneste vi skulle for at få lov at sidde der
A E B7 E
det var at jage lidt med fluerne så de ikke kom ham for nær
[Verse 6]
E E A E
Jeg husker den morgen da de bar ham ud
A E B7
jeg hørte nogen tale om at rejse hjem til Gud
E E A E
jeg hørte nogen græde et sted bag en dør
A E B7 E
så bleg så jeg aldrig min bedstefar før
[Verse 7]
E E A E
Og dagene ender og vi andre går til ro
A E B7
længst væk i mørket står hans ternede futsko
E E A E
Han talte ikke meget men jeg husker sætningen
A E B7 E
at når alderdommen melder sig, blir mørket din ven
[Outro]
E E A E
Han talte ikke meget men jeg husker sætningen
A E B7 E
at når alderdommen melder sig, blir mørket din ven
