Mitt hjerta altid vanker
i Jesu föderum,
Did samles mine tanker
i deres hovedsum;
Der er min längsel hjemme,
der har min tro sin skat;
Jeg kan dog aldrig glemme,
du söde julenat!
En perle, der forgättes,
så nöje ledes op;
Den blanke demant sættes
i gylden krones top;
Man kaster ej en drue
blandt törre grene ned;
Skal jeg min Gud da skue
i sådan usselhed?
Ak, kom, jeg vil oplukke
mit hjerte, själ og sind
med tusind längslssukke,
kom, Jesus, kom her ind!
Det er ej fremmed bolig
du har den dyre köbt
Her skal du blive trolig
i kärligheden svöbt.
