Svartsot

Drekar

Svartsot


Hiv, hiv, hiv, hiv ohoj!

Stævnen skærer gennem søen, som sværdet
skærer gennem gus,
Vestenvinden fylder sejlen, vi vil føre dig i krig,
Skovens stille var vor vugge, (vi) voksed' store
i skovens barm.
Stolten eg og spændstig ask, elmen med sit takket løv,
Økse-fældet, bredbil-dannet, fager frugt af
handens værk,
Klinke-bygget, jern-beslået, bælge-blæst og
hammer slag.

Hiv, hiv, hiv hiv ohoj!

Bolde krigsmænd på os rider, bølgegangere er vi,
Skarpe sværd og slanke slags-spyd,
ormebundne stridsvåben,
Skægged' økser, sølv-belagte, mester-smedens
finest værk,
Skjolde hængt på rad og række,
pryder stolte rælinger.

Hiv, hiv, hiv, hiv ohoj!
Skål til Vaner-Njord! Skål til Hav-Ægir!
Skål til krigens Tyr! Værn os vel!
De, der drukner her ej skal frygte det,
De skal ligge hos havets møer ni!

Iden jeres at lade os bygge gav os mål, gav os mod,
Iden jeres at give os navne gav os liv, gav os lod,
Vi er skibbe, skútar, snekker, heltes drekar, langskibe,
Bålfærdsflammers hede bølger, (vor) sidste sejlads
mod Valhal!

Hiv! Ro! Til årerne!

Stævnen skærer gennem søen, som sværdet
skæ rer gennem gus,
Vestenvind fylder sejlen, vi vil føre dig i krig

Hiv, hiv, hiv, hiv ohoj!

Ergam, ergam, ergam, ergam em frente!

A proa corta o mar, como a espada
corta sua névoa
O vento do oeste enche a vela, nós lhe carregaremos à guerra
O silêncio da floresta foi nosso berço, fortalecemo-nos
em seu seio
Orgulhoso carvalho e flexível freixo, o ulmeiro com suas folhas denteadas,
Derrubado por machado, aplainado, fruto belo do
trabalho braçal
Casco trincado, preso por ferro; o berro estoura e
o martelo bate.

Ergam, ergam, ergam, ergam em frente!

Ousados guerreiros nos cavalgam; somos corcéis das ondas
Afiadas espadas e esguias lanças,
armas de batalhas presas por correntes
Machados barbados, cobertos de prata,
o trabalho mais fino do mestre ferreiro
Escudos pendurados em fileiras,
decoram orgulhosamente as bordas.

Ergam, ergam, ergam, ergam em frente!
Viva a Vaner-Njord! Viva ao Ægir do Mar!
Viva ao Tyr da batalha! Guardem-nos bem!
Os que se afogarem aqui, não temerão,
Pois se deitarão com as nove damas do mar!

Seu ato de nos construir, deu-nos razão, deu-nos coragem
Seu ato de nos dar nomes, deu-nos vida, deu-nos destino
Somos navios, drácares de heróis, navios-longos,
Ondas quentes das chamas de cremação, nossa última
viagem até o Valhalla!

Ergam! Remem! Aos remos!

A proa corta o mar como a espada
corta através da névoa do mar
O vento do oeste enche a vela, nós lhe carregaremos à batalha

Ergam, ergam, ergam, ergam em frente!