Ulvinde
Myrkur
Ja, med ondt skal ondt fordrives i en svunden krop Buret inde som et dyr, de lukker aldrig op Fanget i en dårekiste, drypper af mit blod Mørkets trofaste lakajer lænket til min fod Norge, Norge, Norge Solen er gået bort I nattens regn og vind Min barndoms tunge port Låst i mit kolde sind Langt ned i de dybe dale, der spejler sig i søen Det er her at jeg vil leve, det er her at jeg vil dø Under flodens askegrene finder jeg min sjæl Skyggerne forstenes, lyset slår dem jo ihjel Norge, Norge, Norge