Lungorthin

Jervskogen

Lungorthin


Et aanderig et taakerig, en skog men uden liv 
Et stedt paa jagt i sjaelen din 

Vaev af fugtighed omfavner traeerne 
Luften er saa sej som vand 
Skogens aand - som stemmer sagde 
Med vinden klinger kolder lyde - skogen ssange 
Med glemselns kraft 
Dödens rig drev naermere 

Skogen som sluger lyset 
Som naeres af angst 
Haah blev aedt as den 
Kraft og vilje hlev fortaeret 
Traethed flöder yennem alle laar 

Til du glemmer hvem du var 
Til du mister menskelighed 
Til du hlir til skogens trad 

I vinden klinger kolde lyde 
Skoges sejsang som stemmer visker 
Taaket baerer yys af baemisk glaede 
I raedsel flyyter sjaelen din 

Et skrig 
Et sidste glimt 
En ensom tanke 

Og skogen gaar paa jagt igen