Et aanderig et taakerig, en skog men uden liv Et stedt paa jagt i sjaelen din Vaev af fugtighed omfavner traeerne Luften er saa sej som vand Skogens aand - som stemmer sagde Med vinden klinger kolder lyde - skogen ssange Med glemselns kraft Dödens rig drev naermere Skogen som sluger lyset Som naeres af angst Haah blev aedt as den Kraft og vilje hlev fortaeret Traethed flöder yennem alle laar Til du glemmer hvem du var Til du mister menskelighed Til du hlir til skogens trad I vinden klinger kolde lyde Skoges sejsang som stemmer visker Taaket baerer yys af baemisk glaede I raedsel flyyter sjaelen din Et skrig Et sidste glimt En ensom tanke Og skogen gaar paa jagt igen