Vinter blev til Vaar Gjennem frost og sne vi led og sled Bag Skansens Skaar Over Sundeved fandt Stormløbet sted Nedkulet i Møg og Nag, Døden er ej fjern Atter en Dags Pinsel venter os Dage ud og Nætter med, Den 18. April, bag vore Værn I uger har vi udholdt dem - og deres Bomber De kalder ud; "Granat! Granat!", de falder tykt og trindt I denne Stund standses Skyderiet Stilhedens Stund, saa ren, saa klar, nu er Tiden inde Rede til vor sidste Færd - I Solopgangens Skær Og fra løbegangene de myldrer frem! Straks er de over vor Stilling Med Skyts mod Bryst Med skærpede Klinger En Tordenbyge af Krudt og Staal løsnes Nu bristes Geleder! Hier gibt es keine Ehrungen Hier ist die Vision; Blut und Eisen! Schau der Angst in die Augen Sehen Sie jetzt, wo sie laufen Toten und Verwundeten sind zurück Kinder, die um Hilfe schreien Wen opfern sie für ihren Rückzug? Was ist diese verlorener Haufen, die uns Widerstand leistet? Ottende Brigade - under Faneed trods Jern og Bly Og da Hornet lød - de marchered' mod den visse Død Over Stok og Sten - gjennem Ild og Røg og Kuglehvin Og da Blodet flød - blev de frarøvet den allersidste Glød