Det var som mit Blik blev blændet af Sorg og Skam Al den Elendighed - Et Optog af Offerlam Holdte i min Bøn Det der stod mest dyrebart Som en Feberdrøm da du Drog paa Himmelfart Søn, gaa med Fred Du er faldet som en kæmpende Mand Solen gaar nu ned i et lidet fattigt Land "Vort Fædreland maa aldrig visne bort" "Et Ulivssaar at lide denne tort" Med disse vage Ord finder jeg aldrig Trøst "Vi bliver alle til Jord" lød fra hver djærv en Røst En Æra vil forstummes I Graad vil jeg dvæle Ej over Land der rømmes men over De der fik Hvile Sol, hvor er du? Det er Ørnen som der jæger i Nat! Blodet fra din Klo er blot Blæk der maler Streger i Sand Søn, nu er du væk Dit Minde æres, Stenen er sat Glæden er for mig Død I et lidet, fattigt, ydmyget Land...