Når dødens nat, over mig sig sænker Forfædres Ånder, vågent fører vejen til Hels porte Jordens ende, som snart vil råde I skovens favn, indtræder evige ild Tusmørken som vist, vil dødden lurer Gravens klang Indånder tiden Ej skal håbet, forlade mit lod Sløret i blod, skyggemørkner Den ventede skæbnes gang Dødens nat, vækker de døde Ravnes kald, månen vil bløde Blod skal fører mod Den sidste æt af Skjold Vor Kult som Ånder slører Mod Døddens vold Daggry, Mørkner Ramt er de som korset bærer Deres Gud som aldrig fandtes Daggry, Mørkner, Forevigt, Mørkner Hels mørke, ind i dødens nat Helblinde er de uinviet Mørkets magt i sjæle sad Som kulde sat i dvale Torden angst vil spredes I dødens nat vi ej forsvinde...