Angantyr

Krageben

Angantyr


For fødderne af hængte mænd 
Han sidder med luset liv i laser 
Lytter til de dødes hvisken 

Alle ham flyr som farlig pest, 
hvad han end rører, vanheld han volder. 
I hans spor går sygdom og sot. 
Hvor han vandrer, visner alt. 

Uhørte råd med mineløs maske mælet 
Hører han de hvileløses rustne røster 
Lavmælt langtrukkent lyder 

De tabte ord som tunger aldrig talte 
Fra stemmerne som reb og stok kvalte 
Den dyrebare pris, om hel at være vis 
Mod ensomhed og afsky, bestandig bør betales 

I råddent dynd dryppet 
Med næb og kløer dyppet 
Kødet fra lemmer løsrevet 
Minde om liv uden lov levet 

Krageben på offerklæde kastes 
For dødefærd at føre 
Krageblod for offersyn ofres 
For løgnens lig med rette at se