Skær

Kætter, var din mund
At ej din hale bliver svien
Fri os fra det vi ej forstår
Led os ej i fristelse
Men ødelæg det onde

Hvert fortiet ord, blot endnu kvist på bålet
Flammernes sult kræver
Kast du blot den første sten
Thi din sjæl er oh så ren
Døden må du lide
Thi de frygter hvad de ej forstår